Ved at rydde op i dit skab, får du et bedre overblik over dit tøj, og det kan hjælpe med at minimere impulskøb, spare tid og kan ligefrem have en helt positiv effekt på din mentale tilstand.
Her er 5 lette trin til at rydde op i din garderobe:
Trin 1 TILSTANDSKONTROL
Jeg ved at du er nødt til at beholde, den band t-shirt fra din første koncert nogensinde, selv om den har så mange huller at den stort set er gennemsigtig. Jeg ved det, jeg har selv været der. Men bortset fra disse få undtagelser, bør alle andre beklædningsgenstande være intakt. Så hvis du kan reparere dem, skal du gøre det, hvis skaden er uoprettelig, skal du sige et pænt farvel til dem.
Tip: Sørg for at opbevare dit tøj rigtigt, så det forbliver intakt. Når du f.eks. hænger din striktrøje op, skal du bruge en tyk bøjle, så den holder sin form og ikke trækker tråde.
Trin 2 TILPAS-KONTROL
Nogle af os køber eller opbevarer nogle gange tøj i mindre størrelser, som vi håber at vi meget snart kan passe. Men, hvis du er ligesom mig, ender du med ikke at bruge det. Fordi, ja, det er ikke den rigtige størrelse! Dette er den perfekte mulighed for at frigøre lidt plads i dit skab, og for også at bringe andre glæde, ved at give dem et lækkert stykke tøj, der er i deres størrelse.
Trin 3 Et års reglen
Noget tøj virker som en rigtig god idé, når vi ser det perfekt stylet i en smuk butik. Så tager vi det med hjem og kan ikke kombinere det med noget af det vi selv har i garderoben. Vi har også alle tøj i vores skab, som vi har glemt overhovedet eksisterede. Der er en simpel tommelfingerregel: Hvis du ikke har haft det på i et år, er det tid til at give slip. (Dette gælder naturligvis ikke for tøj til særlige lejligheder.)
Trin 4 ORGANISER
Organiser og arranger dit tøj efter lejlighed. Årsagen til at dette er praktisk: er at det gør det lettere at udvælge et outfit. Bryllup? Festtøjet hænger yderst til venstre på stativet. Træningstøj? Første skuffe. Pyjamas? Hænger på knagen bag døren. Det giver dig også et bedre overblik over din garderobe. Så næste gang du går på indkøb, ved du, at du har nok grå perfect-for-the-office cardigans i din garderobe.
Trin 5 KØB BEVIDST
Undgå problemet med at have for mange tøj og intet at tage på, ved at stille dig selv 3 enkle spørgsmål hver gang du skal shoppe:
– Passer det mig NU?
– Er det en kortvarig trend eller en fast bestanddel af din basisgarderobe?
– Kan det kombineres på mere end 3 forskellige måder?